Torslunde Sogn og Kirke

Pilgrimsture


 

 

PILGRIMSVANDRINGER I TORSLUNDE OG OMEGN

”If you want to walk fast, walk alone

If you want to walk far, walk together.”

 

Når fart, grådighed og tomhed truer både klodens og menneskers liv, er det tid at bryde op og søge nye veje. Pilgrimmens langsomhed og stilhed kan inspirere til ny enkelhed, eftertanke og bøn.

Den svenske pilgrimspræst i Vadstena, Hans Erik Lindstrøm, har med 7 ord forsøgt at indkredse pilgrimsvandringens essens:

 

 

 

 

Langsomhed

Vi går i et roligt tempo, ca. 4 km i timen. Der er sat tid af, til at vi når det, vi skal nå, nemlig at være tilstede, nyde naturen og fællesskabet.
 

Frihed 
Fra du starter ved Vejleå Kirke, til du slutter ved Torslunde Kirke, skal du blot flytte dine fødder og være til stede. Andre krav stilles der ikke til dig.

 

Enkelhed 
Tag en let rygsæk eller taske med det mest nødvendige: en amagermad og en flaske vand. Vi sørger for en kop kaffe i Ishøj Kirke og kaffe og kage i Torslunde kirke.

 

Bekymringsløshed
Der er en i gruppen, der har ansvar for, at vi går den rigtige vej. Og en i gruppen går bagest og venter, hvis nogen har behov for at gå lidt langsommere eller tage en pause på naturens vegne.

 

Stilhed 
Nogle af strækningerne går vi i stilhed – så man kan høre fuglesangen; og bare være til stede.

 

Fællesskab 
Man kan gå alene som pilgrim, men en stor del af det er at være sammen med andre. Og at man deler mødet og glæde med andre.

 

Åndelighed
Vi starter med en kort andagt i Vejleå Kirke. Og vi får en kort andagt i både Ishøj og Torslunde Kirke med ord til at tænke videre over på din færd.

 

 

 

 

 

           

Pilgrimskoordinatorer er:

Jytte Ioannou, frivillig ved Torslunde kirke

tlf. 3035 9013 mail: ji@ishoejby.dk

 og 

Leila Barasinska, kontaktperson ved Torslunde menighedsråd

tlf. 4033 2802 mail: lbara@sol.dk