Torslunde Sogn og Kirke

Kirkeguide


Fødsel, dåb, konfirmation, bryllup, og dødsfald. Folkekirken er inde i billedet for rigtigt mange danskere, ved nogle af livets største begivenheder.

Herunder er der samlet en række faktuelle oplysninger om, hvordan muligheder og regler er for de forskellige situationer.

 

Når et nyfødt barn kommer til verden

Alle fødsler skal anmeldes ved personlig eller skriftlig henvendelse til sognepræsten eller kirkekontoret i moderens bopælssogn senest to hverdage efter fødslen.

Anmeldelsen skal ske af forældrene. Er barnet født uden for ægteskab, skal anmeldelsen ske af moderen.

Har moderen bopæl i Sønderjylland, skal hun anmelde fødslen til personregisterføreren i den kommune, hvor hun bor. Har moderen ikke nogen bopæl, anmelder hun fødslen til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor fødslen har fundet sted. Forældrene skal ved anmeldelsen vedlægge eller medbringe en fødselsanmeldelse, der normalt udleveres af jordemoderen. Forældre uden dansk statsborgerbevis skal medbringe deres opholdstilladelse.

Fødselsanmeldelsesblanketten kan også findes via Kirkeministeriets hjemmeside (PDF fil).

Er du i tvivl om, hvilket sogn du tilhører, kan du få det oplyst ved at indtaste din adresse og postnummer på sogn.dk.

I forbindelsen med anmeldelsen kan sognepræsten eller kirkekontoret udstede en fødselsattest.

Ifølge navneloven skal barnet navngives senest seks måneder efter fødslen. Det sker enten ved anmeldelse eller ved dåb. Navngivning ved anmeldelse betyder ikke, at man derved bliver medlem af folkekirken.

Først ved dåb bliver barnet medlem af folkekirken.

Faderskab

I forbindelse med fødslen registreres moderens ægtefælle som fader, med mindre parterne oplyser noget andet.

Et ugift par har mulighed for, inden fødslen, at få faderskabet anerkendt hos Statsamtet.

Et ugift par har mulighed for, i forbindelse med fødselsanmeldelsen, at få faderskabet anerkendt ved at indgive en omsorgs- og ansvarserklæring til sognepræsten eller kirkekontoret (i Sønderjylland til kommunen). Blanketten udleveres af jordemoderen. Indgives der ikke en omsorgs- og ansvarserklæring i forbindelse med fødselsanmeldelsen, vil der, efter fødslen, skulle rejses faderskabssag hos Statsamtet.

Kilde: Dansk folkekirke


Hvad gør du ved barnedåb eller voksendåb

Ønsker du at blive døbt eller at lade dit barn døbe i folkekirken, så skal du kontakte sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor du ønsker dåben skal finde sted.

Dåb er en forudsætning for at være medlem af folkekirken og kan enten foretages som barnedåb eller som voksendåb. Du aftaler med præsten hvor og hvornår det ville passe både kirken og dig. Dåb finder som oftest sted som en del af den almindelige søndagshøjmesse, men kan også foregå ved afholdelse af en særlig dåbsgudstjeneste. Det afhænger af traditionen i den lokale kirke. Som oftest vil man inden dåben have en samtale med den præst, der skal døbe barnet. Præsten gennemgår dåbsritualet sammen med dåbsforældrene og kan besvare de spørgsmål, der eventuelt måtte være i forbindelse med gudstjenesten, dåbsritualet og dåbens kristelige betydning

Om faddere

Ved barnedåb skal barnets navn samt navn og adresse på mellem tre og fem faddere afleveres til sognepræsten eller kirkekontoret. Fadderne skal selv være døbt og påtager sig ved barnets dåb en moralsk forpligtelse i forbindelse med dåbsbarnets kristelige oplæring i det tilfælde, at der sker barnets forældre noget, før barnet bliver voksent.

Ved dåben bærer forældrene eller en af fadderne barnet. Det kaldes populært for gudmor eller gudfar, men udtrykket findes ikke i officielle regler eller liturgi til dåb. Ved voksendåb taler man ikke om faddere, men om dåbsvidner.

Fadderne har ingen juridisk ret eller pligt til at tage sig af det forældreløse barn og evt. adoptere. Sker dåben af et nyfødt barn ikke inden for seks måneder, så skal barnet navngives I tilfælde af sygdom kan man tilkalde præsten til dåb i hjemmet.

Hvis barnet er i akut livsfare, kan dåben foretages som nøddåb af en af de tilstedeværende. Ved voksendåb kontakter man også sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man ønsker at blive døbt. Forud for voksendåb går en oplæring i kristendom hos præsten. Er man døbt én gang, kan man ikke blive døbt igen. Heller ikke hvis dåben er foregået i et kristent kirkesamfund uden for folkekirken.

Kilde: Dansk folkekirke


Konfirmation

Børn, der er døbt, kan blive konfirmeret, hvis de har deltaget i konfirmationsforberedelse og er fortrolige med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste.

Konfirmationsforberedelsen og konfirmationen foregår normalt, når børnene går i 7. eller 8. klasse. Om det skal foregå på det ene eller det andet klassetrin, afgøres lokalt af præster og menighedsråd. Afgørelsen træffes i et samspil med kommunen, fordi konfirmationsforberedelsen normalt er placeret inden for de timer på dagen, som er almindelig skoletid, og fordi der normalt ikke er kristendomsundervisning i folkeskolen på det klassetrin, hvor der er konfirmation. Normalt skal et barn deltage i forberedelse hos og konfirmeres af en præst i det sogn, hvor barnet bor. Hvis sognet er en del af et pastorat, som omfatter to eller flere sogne, kan forberedelsen og konfirmationen være placeret i det sogn, hvor præsten bor. Et barn kan også deltage i konfirmationsforberedelse hos en anden præst i folkekirken, som er villig til at konfirmere barnet. Det er mange steder praksis, at børn, som går på en skole uden for det sogn, hvor de bor, kan gå til forberedelse hos og derefter blive konfirmeret af en præst i det sogn, hvor skolen ligger. Det giver mulighed for, at de kan blive forberedt og forberedt sammen med klassekammeraterne. I store sogne, hvor der er to eller flere præster og mange konfirmander, har præsterne ofte ansvaret for at forberede og konfirmere børn fra hver sin skole eller klasse. Forældrene skal på forhånd tilmelde barnet til konfirmationsforberedelsen. Tidspunkter for tilmelding samt datoer for konfirmationsgudstjenester offentliggøres af præsterne i de enkelte sogne.

Kilde: Kirkeministeriet


Når bryllupsklokkerne skal ringe...

Ønsker I at blive viet i en af folkekirkens kirker, skal I aftale vielsen med sognepræsten eller kirkekontoret ved den kirke, hvor I ønsker vielsen. For at en kirkelig vielse kan foretages, skal der foreligge en prøvelsesattest fra kommunen, hvor brudeparret eller en af parterne bor. Vielse i folkekirken forudsætter at enten bruden eller brudgommen er medlem af folkekirken. Forud for vielsen vil der som oftest foregå en samtale mellem brudeparret og præsten om vielsen. Salmer til vielsen aftales ligeledes mellem præst og brudepar. Ved vielsen skal der ud over brudeparret være to vidner tilstede.

Der er ikke frit valg med hensyn til kirke. I har ret til bryllup i jeres egen sognekirke, eller til en kirke, I har en særlig tilknytning til. Ønsker I at blive viet i en anden kirke end jeres sognekirke bør I tage kontakt til kirken og høre om muligheden for at blive viet i den kirke. En sådan særlig tilknytning kan være, at bruden eller gommen tidligere har boet i det pågældende sogn eller at I har nære slægtninge i sognet. Da nogle kirker er mere populære end andre, har kirkerne lavet deres egne retningslinjer. Derfor er det en god ide at tage kontakt til den ønskede kirke for at forhøre jer nærmere om deres retningslinjer. En kirkelig vielse skal foregå i en kirke. Hvis I ønsker at blive viet et andet sted, skal I ansøge biskoppen om tilladelse. En sådan tilladelse gives kun undtagelsesvis, bortset fra situationer, hvor vielsen må foregå på et hospital eller lignende.

Kilde: Dansk folkekirke


Sådan gør man ved dødsfald

Dødsfald skal anmeldes til afdødes bopælssogn på en særlig blanket senest 2 hverdage efter hændelsen. Anmeldelsen skal ske af afdødes ægtefælle, samlever, afdødes børn over 18 år eller afdødes forældre i nævnt rækkefølge. I mange tilfælde sker anmeldelsen og kontakten til sognepræsten eller kirkekontoret gennem en bedemand. Herefter aftaler man med præsten eller gennem bedemanden tid og sted for begravelse eller bisættelse.

Ofte bruges ordene begravelse og bisættelse synonymt. Ved en begravelse forstås en begravelseshandling, hvor kisten nedsænkes i graven og jordpåkastelsesritualet finder sted på kirkegården. Ved en bisættelse forstås en begravelseshandling, der efterfølges af enten kremering (ligbrænding) og urnenedsættelse.

Sammen med anmeldelsen medbringes så vidt muligt afdødes dåbs- eller navneattest og evt. vielsesattest. Sognepræsten i bopælssognet er begravelsesmyndighed og godkender anmodningen om begravelse eller bisættelse. I den forbindelse er det begravelsesmyndighedens primære pligt at sørge for, at begravelsen eller bisættelsen sker i overensstemmelse med afdødes ønsker. Begravelsen eller bisættelsen skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet).

Normal tager man medlemskab af folkekirken som udtryk for, at afdøde har ønsket en kirkelig begravelse. Som medlem af folkekirken har man krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat. Er man ikke medlem af folkekirken, har man ikke krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat.

Er afdøde medlem af folkekirken, men har den afdøde afgivet ønske om, at vedkommende ikke ønsker, at en præst medvirker til begravelsen eller bisættelsen, bør man fremlægge dette ønske for sognepræsten.

Er den afdøde ikke medlem af folkekirken, men ønsker den afdødes familie at begravelsen eller bisættelsen skal ske med medvirken fra en præst på trods af den meningstilkendegivelse, der ligger i at stå udenfor folkekirken, bør man drøfte det med sognepræsten. I begge tilfælde er op til den enkelte præst at vurdere, om der bør medvirke en præst til begravelsen eller bisættelsen.

Begravelses-/bisættelsesgudstjenestens gang og salmerne aftales mellem præsten og de pårørende. Man synger normalt tre salmer, og præsten holder en tale, der som oftest inddrager personlige træk om afdøde, men som især er en forkyndelse af det kristne evangelium ind i dødens og sorgens situation.

De tre skovlfulde jord på kisten symboliserer livet fra fødsel og død, og opstandelsen, som Gud kan give os del i. Jordpåkastelsen sker ved graven efter en forudgående begravelsesgudstjeneste i kirke eller kapel, når der er tale om jordfæstelse. I tilfælde af ligbrænding sker jordpåkastelsen som afslutning på bisættelsesgudstjenesten i kirken eller kapellet, hvorefter båren føres til krematoriet.

Kilde: Dansk folkekirke