Torslunde Sogn og Kirke

Om Torslunde kirke...


KIRKENS HISTORIE

Torslunde Kirke er bygget i ca. år 1200. Helt tilbage fra denne tid stammer to stykker af inventaret, nemlig døbefonten og 

 

korbuekrucifikset, som nu er anbragt over alteret.


 


 

Fonten er af skånsk sandsten og sammen med nogle stykker af samme type importeret fra Skåne. Døbefonten regnes for den bedste af disse fonte og må i dag regnes for et uerstatteligt klenodie.


 


Krucifikset indtager nu en smuk og fremtrædende plads over alterbordet mellem to såkaldte indvielseskors, kalkmalerier af samme alder som krucifikset


 


En tredje, såre værdifuld ting, et maleri på træ, er den første billedlige fremstilling af en luthersk gudstjeneste. En kopi af antemensalet bliver opsat foran alteret i 1998. I denne forbindelse ændres hele alterpartiet, så det nuværende alter bliver beklædt med træplader og træsider.

Nationalmuseet har bistået med vejledning og godkendelse og konservator Ole Buch har stået for udførelsen.

Torslunde Kirke vil herefter "næsten" have fået sit antemensale tilbage. Den såkaldte alterbordsforside er malet i 1561, altså kun få år efter reformationen i Danmark i 1536. På grund af sin enestående betydning blev den i 1874 overført til Nationalmuseet, hvor den nu kan ses i museets middelalderafdeling.


 


I 1300-tallet blev våbenhus og kor bygget til kirken, og i 1400-tallet blev tårn og klokker føjet til. Korbuekrucifikset er skåret senest 1250. De nuværende farver er ved afdækning af senere maling foretaget af Nationalmuseet i 1813.


 


Kirkens tårnur, som har gennemgået en tiltrængt restaurering, har dele i sig, som stammer helt tilbage fra 1611.


 


Torslunde tårnur


 


Torslunde præstegård fra 1884 blev på grund af total nedslidning revet ned i 1995.

En ny præstegård tegnet af arkitekt Stig Müller, blev opført i 1995. Præstegården står nu med dens enkle moderne arkitektur i fint samspil med den smukke middelalderkirke.

Skønt Torslunde Kirke i sammenligning med så mange andre kirker kun er en beskeden landsbykirke, er den dog, foruden sin funktion som kirke for sin menighed , et både nationalt og kulturelt værk, som er overgivet os fra fjerne slægter, og som det må være vor pligt at værne om.

 

Klik på følgende links for yderligere oplysninger om Torslunde kirke:

 

http://www.danmarks-kirker.dk/helsingor/torslunde_hel.htm

https://da.wikipedia.org/wiki/Torslunde_Kirke_(Ish%C3%B8j_Kommune)

http://www.korttilkirken.dk/kirkerT/torslundeis.htm